Fra Rigdom gaaer til Armod Bakke ned. Paa Vejen findes Stationer trende: "Uorden," "Dovenskab" og "Ødselhed" Værtshusets Navn ved Vejens Ende er "Elende."

Se flere sitater
Ved Wergelandsstøttens Afsløring. 17de Mai 1881
Tone: Unge Gjenbyrds Liv i Norden
Norges Høitidsstund er kommen:
Friheden i Malm er støbt.
Røst fra Eidsvoldshelligdommen
til et evigt Liv er døbt.
Agdesid og Trøndelagen
samles nu ved Støttens Fod,
hilser ham paa Grundlovsdagen
som sin Friheds Kjød og Blod.
Paa en Tid, da vores Norskhed
taaltes kun som Lægdegut,
da den jevnt af fornem Dorskhed
sparkedes paa Gaden ut,
tog ”han Henrik” Guten kjærlig,
knæsat ham som Fosterfa’r,
fristed, mens de spotted ærlig
paa at gjøre ham til Kar.
Wergeland han lærte Guten
først paa egne Ben at staa
uræd Kongen, uræd ”Juten”
trofast for sin Ret at slaa,
elske Norge mest af Lande,
elske ham i Kufte grov,
ro sin Baad paa egne Vande
uden be om Svenskelov.
Voldsom som en Fjeldbæk var han,
derfor rusked han vel haardt,
de Fortryktes Byrder bar han,
derfor ønsked han gaa fort.
Han – han kunde bare brænde;
Harm og Latter, Taler, Sang,
dryssed fra ham uden Ende
som et dugfriskt Blomsterfang.
Men den Gut, han fostred trolig,
endelig er bleven Mand,
gjennem Kamp han nu ser rolig,
hvad han skylder Wergeland;
han har stukket op vor Bane,
han har fundet Tidens Ord,
Folkefriheds lyse Fane
vaier i hans Kjæmpespor.
Hvad vi den Gang uklart drømte,
lyst laa for hans Seerblik,
hvad vi da som Uret dømte,
Fristed i hans Hjerte fik;
derfor freidigt han tør kræve
Støtten i sin egen Gaard,
han har tænkt, hva vi skal leve
endnu i et hundred Aar.
Kristofer Janson (1841–1917)
Gjengitt etter et hefte i Nasjonalbibliotekets Småtrykksamling (Nsfº 27,  konvolutt merket "Afsløringen af Henrik Wergelands statue og Bjørnsons tale")

Gro Roksand, 8. juli 2008 | Skriv ut siden