Umuligt? Nei! grib bare an, og byd alvorligt til! Tro mig, min Ven, Den meget kan, som bare rigtigt vil.

Se flere sitater
Kantate ved Afsløringen av Henrik Wergelands Statue. Den 17de Mai 1881.

Kor:
Hver Tid ejer sit Nordhav,
hvor der kan sejles paakar, –
Vikingeaanden vi ejer,
mon vi og Skuderne har?
Tusende ubrugte Fosse
gjør det i Liderne lyst,
tusende ubrugte Vinger
fjedre sig, Folk, i dit Bryst!
Nødstid er det, naar Kraften
venter paa Maal og Form,
Morgenstunden faar rinde
op, – om den vil i Storm.
Morgenstunden faar rinde
op, som den vil, med Lys;
thi det er Livet, som kommer, 
– Livets velsignede Kys!
Solo:
Morgenstunden
steg med stærke,
højt besjælte Mænd,
de, som planted
Folkets Mærke,
hvor vi ser det end.
Morgenstunden
steg med Roser
som en Skjønheds Storm, 
– Roser, Roser,
atter Roser
uden Maal og Form!
Thi Du sang et
Drev af Blomster
over Land og Strand, 
– Liv i tusende Velkomster! –
Henrik Wergeland!
Kor:
Morgenstunden faar rinde
op, som den vil, med Lys;
thi det er Livet, som kommer,
- Livets velsignede Kys!
----
Kor:
En Eventyrlængsel, som ulmer
og drømmer mod fjerne Kyst,
som farverig blinker og svulmer
og digter i Folkets Bryst, –
en Storhed og Høihed, der minder
om Jotunheimen, jeg saa,
naar Solen rødmed dens Tinder
mod Ætherens dybøj’de Blaa, –
en Vikingevilje, som stiger
i Væxt med de vaagsomme Tørn,
en Frihedslængsel, som skriger
i Hugen som tørstig Ørn.
Solo:
I hans Hjerte
hang en Harpe
i hans Sjæl der
sittred Lyn,
og han Folkets
Taageforhæng
splitted med en
Seers Syn.
Kor:
En Vikingevilje, som stiger
i Væxt med de vaagsomme Tørn,
en Frihedslængsel, som skriger
i Hugen som tørstig Ørn!
Jonas Lie ( 1833–1908)
Gjengitt etter et hefte i Nasjonalbibliotekets Småtrykksamling (Nsfº 27, konvolutt merket "Afsløringen af Henrik Wergelands statue og Bjørnsons tale").

Gro Roksand, 8. juli 2008 | Skriv ut siden