Hvad er vanskeligst? – Sig Selv at kjende. Hvad er lettest? – Til andre Raad at sende.

Se flere sitater
Kantate ved Afsløringen av Henrik Wergelands Statue. Den 17de Mai 1881.

Kor:
Hver Tid ejer sit Nordhav,
hvor der kan sejles paakar, –
Vikingeaanden vi ejer,
mon vi og Skuderne har?
Tusende ubrugte Fosse
gjør det i Liderne lyst,
tusende ubrugte Vinger
fjedre sig, Folk, i dit Bryst!
Nødstid er det, naar Kraften
venter paa Maal og Form,
Morgenstunden faar rinde
op, – om den vil i Storm.
Morgenstunden faar rinde
op, som den vil, med Lys;
thi det er Livet, som kommer, 
– Livets velsignede Kys!
Solo:
Morgenstunden
steg med stærke,
højt besjælte Mænd,
de, som planted
Folkets Mærke,
hvor vi ser det end.
Morgenstunden
steg med Roser
som en Skjønheds Storm, 
– Roser, Roser,
atter Roser
uden Maal og Form!
Thi Du sang et
Drev af Blomster
over Land og Strand, 
– Liv i tusende Velkomster! –
Henrik Wergeland!
Kor:
Morgenstunden faar rinde
op, som den vil, med Lys;
thi det er Livet, som kommer,
- Livets velsignede Kys!
----
Kor:
En Eventyrlængsel, som ulmer
og drømmer mod fjerne Kyst,
som farverig blinker og svulmer
og digter i Folkets Bryst, –
en Storhed og Høihed, der minder
om Jotunheimen, jeg saa,
naar Solen rødmed dens Tinder
mod Ætherens dybøj’de Blaa, –
en Vikingevilje, som stiger
i Væxt med de vaagsomme Tørn,
en Frihedslængsel, som skriger
i Hugen som tørstig Ørn.
Solo:
I hans Hjerte
hang en Harpe
i hans Sjæl der
sittred Lyn,
og han Folkets
Taageforhæng
splitted med en
Seers Syn.
Kor:
En Vikingevilje, som stiger
i Væxt med de vaagsomme Tørn,
en Frihedslængsel, som skriger
i Hugen som tørstig Ørn!
Jonas Lie ( 1833–1908)
Gjengitt etter et hefte i Nasjonalbibliotekets Småtrykksamling (Nsfº 27, konvolutt merket "Afsløringen af Henrik Wergelands statue og Bjørnsons tale").

Gro Roksand, 8. juli 2008 | Skriv ut siden