At roe sig langt fra Land gjør tidt skibbruden Mand.

Se flere sitater
Sang ved avdukingen av monumentet for Henrik Wergeland reist av jødene på Vår Frelsers gravlund i Kristiania 17. juni 1849

Før Afsløringen:
Imellem Gravenes tause Fred
Der tör ej Tornene trives;
Der spirer skjönsomst Erkjendtlighed
Og fuldt Oprejsiningen gives:
Hvor Norge ned sin bedste Skat
Har lagt i Klippens Revne,
Har Ephraim ham Mindet sat,
Som trodser Tidens Evne.
Han gik i Kjæmpernes Rad foran
O Nor! Med Daad og med Tale;
Thi har det blödeste Leje han
I Mindets skinnende Sale.
Men selv, o Nor! Ved Kjæmpens Grav
Du husker det tilvisse,
At Sejerskrandsen Tiden gav
Endnu ej om din Isse.
Som Dækket falder, at Spiret her
Skal frit for Blikket stande,
Saa vige Fordommes mörke Hær
Ifra din klarede Pande!
Da skal din ædle Söns Bedrift
Du ret i Sindet fatte;
Og da foruden Spir og Skrift,
Du ædlest Minde satte.
Efter Afsløringen:
Nu har de milde Vindes Pust
Fra Granen, som paa Fjeldet truer,
Igjennem Monumentets Buer
Til Skjalden blidt en Hilsen suust.
Sov södt! Hvor de Forskudtes Sönner
Ved Graven staae med Tak og Bönner,
Hvor Folkets Kjærlighed staaer Vagt,
Er rigest Tak paa Graven lagt.
Nu Dagens rige Straalers Væld
Har kysset Sönnens Træk de kjære;
Han kan vel Hædres Byrde bære,
Saa hvisker det til Dal og Fjeld.
Sov södt! Hvorpaa jeg længe stunded,
Det bragte Tiden, mens du blunded.
Den bringer Mere, Sön! Dit Folk
Skal hædre end sit Hjertes Tolk.
Saa skee det! Thi den Sandheds Röst,
Som fra din Grav skal evig tone,
Vil Folkets haarde Sind forsone
Og vække Fromhed i dets Bryst.
Naar Jöden da sin Haand rækker,
Skal Graven som dig kjærligt dækker,
Med Blomster fyldes, ypperst Pryd
For Kjærlighedens milde Dyd.
C. Müller
Gjengitt etter et hefte i Nasjonalbibliotekets Småtrykksamling, Nsfº 27 (konvolutt merket "Avisutklipp fra overlærer H. Schjöth"): "Sange afsjungne ved det af Jöderne opreiste den 17de Juni 1849 afslörede Monument for Henrik Wergeland."

Gro Roksand, 8. juli 2008 | Skriv ut siden