Intet – Større eller Mindre – Intet frugtløst og forspildt, er der Hensigt i dets Indre, længes ud det end saa vildt.

Se flere sitater

Lovende evner

I mars 1813 noterte Nicolai Wergeland om sønnen i sine Optegnelser og Breve (sitert fra manuskript i Nasjonalbibliotekets samling, NBO, Ms.8° 265):
”Hendrik har fra sin Fødsel af været en vakker Gut. Han skjønnede meget tidlig. Røbede tidlig en stor Hukommelse, og fatter let. Han har fra det første af været temmelig alvorlig. Han sætter megen Priis paa Pænhed i Klæder; og er kun neppe 5 Aar. Forfængelig saa tidlig.”
Mange år seinere noterte Nicolai dette om Henrik (NBO, Ms.8° 265):
”Det findes at hans Fader har antegnet den Bemærkning om ham i hans 5te Aar: Henrik har et besynderlig Glimt i Øjnene, som jeg ikke seer hos mine andre Børn. Han skjønnede meget tidlig. Han røbede tidlig en stor Hukommelse og fatter meget let. Han har stedse været temmelig alvorlig og ikke meget støjende eller hengiven til Leeg.”
De to kildene er gjengitt i diverse litteratur om Henrik Wergeland.

Tvilsom lesing
Før Henrik var 6 år gammel, har han uten tvil vært interessert i å lære å lese og skrive, og foreldrene har sikkert oppmuntret og hjulpet den oppvakte sønnen. Men snart fant Alette og Nicolai ut at de skulle la Henrik få litt lærdom hos andre. En av familiens nærmeste naboer i Dronningens gate i Kristiansand var enka Anne Hanke. Hun ga privat undervisning til noen av barna i byen. Et av barna var Louise Friis. Ifølge det som Louise fortalte seinere, var et av de andre barna Henrik Wergeland. Louises barnebarn, Grethe Hønningstad, sørget for å få trykt denne historien i Husmoderen i 1906 (s. 91–92):
”Min bedstemor, Louise Gundersen, født Friis, gikk i sin tid sammen med flere børn, bl.a. Henrik Wergeland, i privat skole hos en madam Hanke, Kristiansand. Madamen havde lovet at sætte dem ind i den ædle læsekunst. Luthers lille katekisme tjente som a b c. Og ”den hellige grav troedes vel forvaret.”
Men saa en vakker dag kommer pastor Wergeland i stor bestyrtelse ind til min oldemor: ”Madam Friis, kan Deres Louise bogstaverne?”
”Bogstaverne? Naturligvis – hun har endog lært altsammen til langt ud i hustavlen.”
”Ja vel; men er De vis paa, at hun kan bogstaverne?”
”Det faar jeg da haabe.”
”Vor Henrik forstaar ikke ét. Louise, kom hid!”
Og frem maate baade bedstemor og katekismen.
Pastoren pegte: ”Hva heder det?” Taushed. ”End det?” ”Og det?” Taushed – taushed.
Stor forskrækkelse paa oldemor. Pastoren pegte paa det første bud.
Jo, det kunde hun – første, andet, tredje – altsammen – ordene trillede som erter af en sæk. ”Akkurat ligedan med vor Henrik,” trøstede presten.
Forklaringen laa i, at den gamle madame hviskende havde indprentet hver elev nøiagtig, hvormeget der stod paa hver side – eleverne kunde pege paa hvert ord og ”læse” det korrekt, men forstod ikke et eneste bogstav.
Hun skjønte dem nemlig ikke selv.
Undervisningen hos madam Hanke fik selvfølgelig en brat ende.”

Det første brevet
Nicolai Wergeland var adjunkt ved den lærde skolen, dvs. latinskolen eller katedralskolen, i Kristiansand fram til våren 1812. Da ble han pastor, nærmere bestemt residerende kapellan i Kristiansand domkirke. Vi vet ikke nøyaktig når Henrik gikk hos madam Hanke. Nicolai har seinere notert om Henrik :
”Det første han skrev, var et Brev til hans Fader paa Rigsforsamlingen. Han var da 6 Aar. Brevet lød saaledes: Gode Fader, maa jeg heller komme ind i Bauns Skole. Jeg længes inderlig efter at see dig igjen. Gode Fader, vil du unde mig at komme paa Comedie, thi jeg har ikke været der meere end en Gang og den Gang fik jeg ikke seet mere end den første Acht med Liniedands og lidt i de andre Achter og det meste af den sidste saa at jeg ikke fik seet alle de Konster Dhrr: Paran og Winther gjorde, og mere har jeg ikke at skrive dig til.”
(NBO, Ms.8° 265. Trykt i Samlede Skrifter, V. Brev, rettsinnlegg, 1. bind: Brev. Se også lenke i høyre felt. I Samlede Skrifter er ”Bauns” feilaktig gjengitt som ”Rauns”.)
Det ser ikke ut til at originalbrevet fra Henrik er bevart.
I 1813 var det ca. seks offentlige allmueskoler i Kristiansand. I tillegg var det mange private skoler. I 1812 ble det etablert en søndagsskole med bl.a. regning og skriving. De to lederne var lærer Salomon Baun og adjunkt Paul Arctander Preus. Salomon Baun hadde også vært lærer i tukthusets kirke om søndagene. Adjunkt Preus var Henrik Wergelands fadder og Nicolais kollega på latinskolen i Kristiansand fra 1806 til1812, da Nicolai ble residerende kapellan. Vi vet dessverre ikke hvilken skole Henrik gikk på i Kristiansand.
I brevet ser vi også at Henrik likte å gå på komedie – se artikkelen ”Henrik blir kjent med teaterkunsten” (lenke i høyre felt). Nicolai mente altså selv at Henrik skrev brevet sitt våren 1814. Mye tyder likevel på at det kan ha vært sommeren 1816.
Roger Tronstad er historiker og arbeider ved Statsarkivet i Kristiansand. Han har særlig befattet seg med Wergeland-familiens tid i Kristiansand.

Roger Tronstad, 22. januar 2008 | Skriv ut siden