Stenen i Stefanens Pande – Den er Løgnen mod det Sande.

Se flere sitater

Wergeland bruker flere navn: Anemone, Blaaveis, Blaavis, Hepatica, Hvidveis, Hvidviss, Vaarsimmer. Slekta er i dag delt i flere slekter. Hvitveis og gulveis tilhører fortsatt Anemone, mens blåveis settes i Hepatica. I ”Til Foraaret” tales det om ”Anemoner”, men sammenhengen ”blaaøiede Børn” får oss til å assosiere med blåveis. Her nevnes også flere vårplanter: løvetann og hestehov = ”Leerfivel”. Han akter disse mer enn folk flest gjør, fordi de bærer bud om vår og sommer – og han gjør det 100 år før Alf Prøysen.
Dit første Græs er mig meer værd end en Smaragd.
Jeg kalder dine Anemoner Aarets Pryd,
Skjøndt jeg nok veed, at Roserne vil komme.
(…)
O vidn da, Anemone, som jeg fyrigen har knælet for!
Vidner, foragtede Løvetand og Leerfivel,
At jeg har agtet eder meer end Guld, fordi I ere Foraarets Børn.
(…)
O Foraar! Den Gamle raaber for mig, skjøndt han er hæs.
Han rækker sine Arme mod Himmelen, og Anemonerne,
dine blaaøiede Børn, knæle og bede at du skal
redde mig – mig, der elsker dig saa ømt.
(SS b. I, 3, 434–435)
Anemone, blåveis (Hepatica nobilis)
Anemone, blåveis (Hepatica nobilis). Foto/eier: Klaus Høiland
Neste artikkel: Bergflette
Se også "Wergeland som blomsterinspirert dikter".
Kilder og opplysninger om forfatterne i  "Wergeland som botaniker".

Inger Nordal og Klaus Høiland, 4. juni 2008 | Skriv ut siden