Boghylden er den Stige,der fører til at blive Overmandens Lige.

Se flere sitater


Wergeland bruker ikke det vanligste norske navnet bergflette, men Efeu, Efev, Epheu, Ephev, Fjeldflette, Muurgrønt, Ranke, Vebend. Han hadde en merkelig forkjærlighet for denne klatrebusken, lianen. I to portretter avbildes han sammen med bergflette. På Møllers portrett sees den som potteplante i vinduet. På Lehmanns portrett har han et bergfletteblad i knapphullet:

Litografi av Henrik Wergeland etter tegning av A. Møller Henrik Wergeland, malt av Carl Peter Lehmann (1794–1876)
Henrik Wergeland: Litografi etter tegning av A. Møller. Litograf: G.I. Fehr. Eier: Nasjonalbiblioteket (Klilkk for større bilde)  Malt av Carl Peter Lehmann (1794–1876). Foto: Anne-Lise Reinsfelt. Eier: Norsk Folkemuseum (Klikk for større bilde.) 
Bergflette, eføy (Hedera helix) Bergflette, eføy (Hedera helix)
Foto/eier: Klaus Høiland


På sin reise til England må han naturligvis ha sett mye bergflette. Den dukker da også opp i Den engelske Lods, hvor vi sakser noen utdrag:
Og nedover Klippens Side
dunkelgrønne Vedbend laved,
som letflettet Elskovsstige
mellem to forelskte Geister
(Hun fra Landet, Han fra Havet)
efterglemt fra Stevnet, sat
i den sidste Maanskinsnat.
(…)
Han, som sine Fænniker,
op ad Murens Steilhed stegen,
trædende paa døde Grever,
fra Ruinens Tinder svinger,
ikke nogen Anden er,
end det gamle Englands egen
odelsbaarne,
symbolvalgte, dunkelgrønne,
evigen ungdomlig-skjønne
Efev, voxet vildt afsted:
Englands stolte Eges kaarne
trobevarte Kjærlighed,
Planteverdenens Ganymed.
(…)
-- før trende Aar er’ rundne,
Flaade, Fæstninger og By,
Citadeller og Kaserner
ville være overspundne
af at Efevvildnis, svundne
sporløst, som en Klase Stjerner,
naar du søger dem paany,
blevne borte i en Sky.
(SS b. I, 3, 198, 230–231)
Wergeland plasserer bergflette korrekt økologisk på klippevegger og murer. Dens symbolske betydning er mangslungen og fargerik. Dels som lettflettet elskovsstige, dels som Englands odelskårne, dunkelgrønne symbol på evig ungdoms skjønnhet, og dels som symbol på den vekst som overspinner menneskenes svinnende flåter, festninger, byer, citadeller og kaserner.
Forrige artikkel: Anemone     Neste artikkel: Bjørk
Se også "Wergeland som blomsterinspirert dikter".
Kilder og opplysninger om forfatterne i "Wergeland som botaniker".

Inger Nordal og Klaus Høiland, 4. juni 2008 | Skriv ut siden