... en Vision er Beviis nokog læseligt nok for Troens Øie.

Se flere sitater

Slekta fiol, Viola, omfatter både det vi kaller fiol og det vi kaller stemorsblom eller natt-og-dag. Vi slår disse sammen her. Wergeland omtaler Fiol, Stedmorsblomme, Viol, Beskedenhedsviol, Blaaviol, Martsviol, Natviol, Vaarfiol. Noen er tydeligvis omtalt som art, for eksempel ”Stedmorsblomme”, som er den viltvoksende natt-og-dag Viola tricolor, og ”Martsviol”, som er den duftende dypfiolette marsfiol Viola odorata. ”Natviol” er ingen fiol i botanisk forstand, men heller hageplanta korsblomsten skumtfiol Hesperis tristis. Det er neppe orkideen nattfiol, Platanthera, Wergeland sikter til. ”Violen” i en ”En sangfuld Sommermorgen paa Skreya”, tilegnet hans mange ungdomsforelsker som han ga fellesnavnet ”Stella”, er sannsynligvis en av de vårblomstrende blå fiolene, skogfiol, Viola riviniana, eller engfiol, Viola canina:
Ha, den Stella evig er min, som Violen er
Engens Blomst! I min Sjel en Stella voxer,
saa liig Dagens Stella, som bader i Rosernes
Vellugtskygge sin Barm, naar Solen brænder,
og leer, stedse, som Bækken, og tænker, at
Barmen stedse bør Liljeknoppen være.
(SS b. I, 1, s.108)
Fiol, marsfiol (Viola odorata)
Fiol, marsfiol (Viola odorata). Foto/eier: Klaus Høiland
Fiol, stemorsblom (Viola tricolor)
Fiol, stemorsblom (Viola tricolor). Foto/eier: Inger Nordal
I ”Pigen paa Anatomikammeret” er ”Stedmorsblommen”, natt-og-dag, meget riktig, økologisk plassert på tørre torvtak – hvor man fortsatt kan se den.
Tvertsover boed’ Hun for os,
i Armod født som i sit Mos
paa Taget Stedmorsblommen.
Fornemme Folk kun fatted svært,
at Blod saa fagert og saa skjært
af Fattigfolk var kommen.
(SS b. I, 2, 89)
”Beskedenhedsviol” i farsen Ah! er vanskeligere. Fægri mener at det kan være marsfiol, som i romantikkens blomsterspråk symboliserte beskjedenhet og uskyld. Vi lar Fægri ha rett i det.
Du seer blot Lyng: men Mange seer den søde
Beskedenhedsviol, der blegner ved
at see sin egen Ynde selv i Sandheds
klare Dug, saa huldt at smile under
Dydens Palme, skjulende sit Hoved
bag de gyldne Skyer: dens Frugt er Daad.
Lad Elskovsroser gløde rundtom Foden
aandende en lunken Vellugt mod
Kronen, saa dens Blade sagte bølge!
Menn’skekjærlighed og Venskab er
den Kraft, som gjør dens Stamme glindsende,
liig Frels’rens Palme, staaende i Guds
Lys og skyggende en Verden.
(SS b. II, 1, 120)
Forrige artikkel: Eple     Neste artikkel: Furu
Se også "Wergeland som blomsterinspirert dikter".
Kilder og opplysninger om forfatterne i "Wergeland som botaniker".

Inger Nordal og Klaus Høiland, 4. juni 2008 | Skriv ut siden