Heller end i Kiste samle Guld,saml du din Hjerneskal fuld!

Se flere sitater

Om tyrihjelm, bulmeurt, piggeple, giftkjeks (skarntyde), selsnepe, tystbast og moskusurt


Barnemordersken boltrer Wergeland seg i sine kunnskaper om norske giftplanter som tyrihjelm, bulmeurt, giftkjeks, revebjølle, tysbast med flere:
Fanchette til Barnegeisten:
-- jeg vil pynte mig med Jasminer, som døve Moral og gode Lærdomme,
med geile Bregner, blodig Oxetunge,
med Løvetand, som yngler under Foden,
og kaade Nesle, gustne grumme Bulme,
den Bøddelblomst, der kjøle kan sin Mordlyst
her i mit slangekolde Haar; med Desmerurt,
der gjør at Mosen stinker som en Liigseng;
og sortblaa Stormhat groe paa mit Hoved,
og skjule Tidens Aske for Rodriguez.
Fanchette til Bøddelen:
Da er det mig. Du kom tilpas. Thi se
der under Orren voxer endnu den
blodplettede Skarntyde, som jeg krysted
for Modermelken i Rodriguez’ Barn.
Den svulmer fuld af Gift, men vil gaae du,
naar med min Død dens Livsmaal er opnaaet.
Og her er høje Purpur-Digitalis,
en Konge liig i staalblaae Hær af Stormhatte;
Pigæble der, meer mordiskt end din Øx;
Der Daphnes bloddryplige Bær, mordskumle
Gifttyde – Du behøver neppe meer
For at forgifte Rhonen.
(SS b. II, 3, 222 og 311)
Tyrihjelm
Denne staselige, giftige planta i soleiefamilien omtales som Luushat, Munkehætte og Stormhatt. Vi er forresten usikre på om det egentlig er vår norske tyrihjelm, Aconitum septentrionale, Wergeland mener. Det er ting som heller tyder på den mellomeuropeiske venusvogn, A. napellus, som dyrkes som prydplante i hager i Norge. Den er atskillig giftigere, og fargen på blomstene er mye mer ”staalblaae” og ”sortblaa” enn de nokså bleikfiolette blomstene til vår norske art.
Tyrihjelm (Aconitum septentrionale)Venusvogn (Aconitum napellus)
Tyrihjelm (Aconitum septentrionale) og Venusvogn (Aconitum napellus). Foto/eier (begge): Klaus Høiland. 
Bulmeurt
”… gustne grumme Bulme, den Bøddelblomst, der kjøle kan sin Mordlyst her i mit slangekolde Haar.”
(Barnemordersken, SS b. II, 3, 222)
Bulmeurten Hyoscyamus niger, ”Bulme”, har Wergeland nærmest lagt for hat. Alle referanser til den handler om dens giftighet og farlighet og ubehagelige egenskaper – og den er jo en av Norges skumleste giftplanter med innhold av alkaloidene atropin, hyoscyamin og skopolamin. I Sinclars død står det: ”Laster voxe som Bulmen bag gamle Mure.”
Fra diktet ”Hytten”:
Men Bulmen drikker Lys og Dug
med en begjærlig Mund,
men gjør til Gift dem i sin Bug,
og Ondes Fryd er en Maneer
at være ond paa kun.
(SS b. I, 2, 414)
I eventyret ”Røde og graa Dompaper” står det: ”Frækt pustede den svovelgule Bulme sin bedøvende Aande ud imod de rene Liljer …” (SS b. IV, 5 s. 262). At bulmeurtens gifter virker bedøvende, har han gjort til et morsomt poeng i eventyret.
Piggeple
”Pigæble der, meer mordiskt end din Øx.”
(SS b. II, 3, 311)
Piggeple, Datura stramonium, tilhører samme familie som bulmeurt, søtvierfamilien. Den er like giftig og inneholder de samme stoffene.

Piggeple (Datura stramonium)
Piggeple (Datura stramonium). Foto/eier: Klaus Høiland.
Revebjølle (Digitalis purpurea)Revebjølle
”Og her er høje Purpur-Digitalis, en Konge liig i staalblaae Hær af Stormhatte.”
(Barnemordersken, SS b. II, 3, 311)
Revebjølle, Digitalis purpurea, er en velkjent norsk giftplante som inneholder stoffer (glykosider) som virker på hjerteaktiviteten, på godt og vondt!
Revebjølle (Digitalis purpurea). Foto/eier: Klaus Høiland
Giftkjeks = skarntyde
”Thi se der under Orren voxer endnu den blodplettede Skarntyde, som jeg krysted for Modermelken i Rodriguez’ Barn. Den svulmer fuld af Gift, men vil gaae du, naar med min Død dens Livsmaal er opnaaet.”
(Barnemordersken, SS b. II, 3, 311)
Giftkjeks, Conium maculatum, som riktig har ”blodplettete” stengler er en meget beryktet giftplante. (Planter med røde flekker – sees ikke på bildet – er ofte giftige, og med fargen advarer de beitedyr.) I antikken ble den brukt til å henrette forbrytere og er sannsynligvis den planta som ble brukt i Sokrates’ giftbeger, livaktig beskrevet av eleven Platon i dialogen Faidon.
Giftkjeks, skarntyde (Conium maculatum)Selsnepe (Cicuta virosa)
Fra venstre: Giftkjeks, skarntyde (Conium maculatum) og selsnepe (Cicuta virosa). Foto/eier (begge): Klaus Høiland.
Selsnepe
”… mordskumle Gifttyde – Du behøver neppe meer for at forgifte Rhonen.”
(Barnemordersken, SS b. II, 3, 312)
”Gifttyde = selsnepe Cicuta virosa, Norges skumleste giftplante, og en av verdens farligste sådanne. Har forårsaket dødelige forgiftninger i Norge i seinere tid. Lukter behagelig som pastinakk, særlig rota, som er den giftigste delen, noe som gjør den ekstra farlig.
Denne livsfarlige skjermplanta betegner Wergeland også under navnet ”Sellsnæpe”, for eksempel i ”En sangfuld Sommermorgen paa Skreya”:
O nys klaged’ Lyngen, og Tusmørket græd med mig,
nær mig Selsnæpen drak sin Gift af Duggen.
(SS b. I, 1, 107)
Selsnepe – plantas offisielle norske navn – sikter til Selsmyrene i Gudbrandsdalen, der det før vokste mye av den. Dessverre trives denne planta altfor godt i næringsrike vann og vassdrag i lavlandet i store deler av landet.
Tysbast
”… Daphnes bloddryplige Bær.”
(Barnemordersken, SS b. II, 3, 312)
Tysbast (Daphne mezereum)Tysbast (Daphne mezereum)
Foto/eier: Klaus Høiland

Med denne mener Wergeland tysbast, Daphne mezereum, som nettopp har blodrøde bær. Det er en liten busk med rosalilla blomster på bar kvist, tidlig om våren. Hele planta, inkludert bærene, er veldig giftig. Særlig uheldig kan man være hvis man biter over den seige barken for å brekke av de vakre kvistene. Ble tidligere brukt som trolldomsplante og i ulveåte.
Moskusurt (Adoxa moschatellina)Moskusurt?
”Desmerurt, der gjør at Mosen stinker som en Liigseng” lyder mystisk (Barnemordersken, SS b. II, 3, 222). Vi tror at det er moskusurt, Adoxa moschatellina. Den er ikke giftig, men den har en eiendommelig, ubehagelig lukt av kloakk eller skjemt kjøtt, iallfall hvis vi tar planta med inn og setter i et glass. Den er dessuten liten og vokser oftest på fuktige steder hvor den knapt hever seg mer enn 5–6 cm over mosen. Wergeland kan godt ha kjent til og funnet denne relativt uvanlige og uanselige vårplanta i ravinelandskapet rundt Eidsvoll.
Moskusurt (Adoxa moschatellina)
Foto/eier: Klaus Høiland

Forrige artikkel: Geitrams     Neste artikkel: Gran

Se også "Wergeland som blomsterinspirert dikter".

Kilder og opplysninger om forfatterne i "Wergeland som botaniker".

Inger Nordal og Klaus Høiland, 1. juni 2008 | Skriv ut siden