Umuligt? Nei! grib bare an, og byd alvorligt til! Tro mig, min Ven, Den meget kan, som bare rigtigt vil.

Se flere sitater

Liljer, sammen med roser, er de prydplanter som forekommer hyppigst i Wergelands dikting. Betegnelsen er botanisk upresis, men i strikt forstand hører egentlige liljer til slekten Lilium. Den klassiske lilje, som det vanligvis refereres til litterært, er den hvite ”madonnaliljen”, Lilium candidum. Liljens symbolske betydning er kyskhet – som Jomfru Marias. Men Wergeland bruker sikkert lilje også i videre forstand: Den gule liljen i Campellerne kan være daglilje, Hemerocallis flava. Ellers er ”Susas svulmende lilje” sannsynligvis en sverdlilje-art, Iris susiana – sørgeiris; og ”Liliekolbens pen” i Den konstitutionelle kan være stuekala Zanthedeschia aethiopica.
I ”En sangfuld Sommermorgen paa Skreya” heter det:
”Naar Nat aander, voxe de op imod Randen, som
hvide Liljer, og vidt og sødt de dufte.”
(SS b. I, 1, 108)
Madonnalilje (Lilium candidum)Madonnalilje (Lilium candidum)
Foto/eier: Inger Nordal

Forrige artikkel: Gyllenlakk    Neste artikkel: Lyng
Se også "Wergeland som blomsterinspirert dikter".
Kilder og opplysninger om forfatterne i "Wergeland som botaniker".

Inger Nordal og Klaus Høiland, 1. juni 2008 | Skriv ut siden