Det er det bedste, Forbindelsen at løse mellem Heste, som trække slet isammen.Amen!

Se flere sitater

Ifølge Fægri (1988) nevner Wergeland roser under ulike betegnelser mer enn 400 ganger, så rosen står i særstilling i hans skrifter. Men oftest er rosen omtalt i symbolsk sammenheng, som i diktverket Skabelsen, Mennesket og Messias. Her følger et eksempel, faktisk det mest ”botaniske”:

Se Engen synes leve i sit Glimmer,
skjøndt Mørket ud dens Farve sletter!
Ah Rose vær Rubin! vær da tilfreds
om du, for Duft og Varme, kun fik Skimmer:
hver Blomst er Steen, hvert Træ Corallefletter!
(SS b. II, 2 53)

 

 

Rose Rose (Rosa cf. centifolia) Foto/eier: Klaus Høiland (Klikk for større bilde.)

Når Wergeland skriver om ”Hyben”, menes det nyper. De øvrige rosereferansene gjelder busken eller blomsten: Roseknop, Roseblad, Rosebusk, Rosekrands, Rosequist. Dessuten henvises til mer eller mindre konkrete rosetyper: Blodrose, Elskovsrose, Hundredagsrose, Jomfrurose, Maanedsrose, Nellikrose, Nyperose, Provencerose, Sejersrose, Skarlagenrose, Sundhedsrose, Vildrose, Vindusrose. Rosen var tydeligvis hans mors yndlingsblomst, og hans overveldende kjærlighet til rosen har sikkert dyp forankring i barndomshjemmet. For øvrig er rosen et av de aller vanligste blomstersymbolene i datidas lyrikk, romantikken.
Rosen opptrer selvsagt i Wergelands private blomsterspråk. Ifølge Fægri betyr en rosenknopp ”jomfruelig Kjærlighed”, og en blomsterløs rosenkvist sier ”Min Kjærlighed er glædesløs”. 
Forrige artikkel: Osp    Neste artikkel: Tistel
Se også "Wergeland som blomsterinpirert dikter".
Kilder og opplysninger om forfatterne i "Wergeland som botaniker".

Inger Nordal og Klaus Høiland, 5. januar 2009 | Skriv ut siden