Boghylden er den Stige,der fører til at blive Overmandens Lige.

Se flere sitater

Ifølge Fægri (1988) nevner Wergeland roser under ulike betegnelser mer enn 400 ganger, så rosen står i særstilling i hans skrifter. Men oftest er rosen omtalt i symbolsk sammenheng, som i diktverket Skabelsen, Mennesket og Messias. Her følger et eksempel, faktisk det mest ”botaniske”:

Se Engen synes leve i sit Glimmer,
skjøndt Mørket ud dens Farve sletter!
Ah Rose vær Rubin! vær da tilfreds
om du, for Duft og Varme, kun fik Skimmer:
hver Blomst er Steen, hvert Træ Corallefletter!
(SS b. II, 2 53)

 

 

Rose Rose (Rosa cf. centifolia) Foto/eier: Klaus Høiland (Klikk for større bilde.)

Når Wergeland skriver om ”Hyben”, menes det nyper. De øvrige rosereferansene gjelder busken eller blomsten: Roseknop, Roseblad, Rosebusk, Rosekrands, Rosequist. Dessuten henvises til mer eller mindre konkrete rosetyper: Blodrose, Elskovsrose, Hundredagsrose, Jomfrurose, Maanedsrose, Nellikrose, Nyperose, Provencerose, Sejersrose, Skarlagenrose, Sundhedsrose, Vildrose, Vindusrose. Rosen var tydeligvis hans mors yndlingsblomst, og hans overveldende kjærlighet til rosen har sikkert dyp forankring i barndomshjemmet. For øvrig er rosen et av de aller vanligste blomstersymbolene i datidas lyrikk, romantikken.
Rosen opptrer selvsagt i Wergelands private blomsterspråk. Ifølge Fægri betyr en rosenknopp ”jomfruelig Kjærlighed”, og en blomsterløs rosenkvist sier ”Min Kjærlighed er glædesløs”. 
Forrige artikkel: Osp    Neste artikkel: Tistel
Se også "Wergeland som blomsterinpirert dikter".
Kilder og opplysninger om forfatterne i "Wergeland som botaniker".

Inger Nordal og Klaus Høiland, 5. januar 2009 | Skriv ut siden