Det stille Vand har dybe Grunde. Vogt dig for dybe Buk og søde Munde!

Se flere sitater

Slekta Salix er omtalt under navn som Pil, Piil, Sandpil, Selje, Silje, Silju, Syljuvaand, Vidje, Vidju. Botanisk er det ikke lett å finne ut hvilken art det er snakk om. Slekta er vanskelig, og Wergeland er for upresis til at noen identifikasjon er mulig, ut over at det dreier seg om de større Salix-artene. Pil med ”laurglinsende Blade” (fra ”Hjemme”) og ”lauragtige Blade” (”Piletræerne og Skjæren”) er høyst sannsynlig istervier, Salix pentandra.
Vier, pil, istervier (Salix pentandra)
Vier, pil, istervier (Salix pentandra). Foto/eier: Klaus Høiland
Dette bringer oss til et av den unge Wergelands for oss biologer kanskje mest interessante dikt, ”Min lille Kanin”. Dette er tilegnet hans yndling hjemme i Eidsvoll, den gamle, trebeinte, enørete, fiolblå kaninen ”Blaamin”. Harald Beyer skriver i boka Wergeland for hvermann (1947) at han ser i kaninens øye hele utviklinga fra stort og smått, fra mygg til mammut, fisk og orm til mennesket. Wergeland var opptatt av utviklingslæren, som tok form mot slutten av 1700-tallet, i Norge særlig uttalt av drammenseren Niels Treschow. Wergeland kan godt karakteriseres som en ”pre-darwinist”. Hos ham nedfelte dette seg i hans store epos Skabelsen, Mennesket og Messias. ”Min lille Kanin” kan kanskje betraktes som kortversjonen. Vi sakser et par utdrag, det siste med referanse til ”Pilequist”:
-- Ak, i Blaamins klare Øje,
gjennem Lindsens Regnbuslør,
gjennem dens Pupill, som Rør,
ser jeg vide Himle høie,
(Guds de vidtudslagne Barme,
hvor sig Mid ved Sol tør varme)
vrimlende af Liv fra smaa
Myggegnister, Mammuthblus
Til Solebaal..Min lille Pus,
sligt Panoram i dit Øje laa.
(...)
Ha, til Sommeren jeg vist
finder duftfuld Pilequist,
som jeg til den samme Barm,
lille Blaamin aanded varm,
trykke kan, som Livets Gnist,
raabende, som engang hist,
naar min lille blaa Kanin
smutted til mitt Hjerte ind:
O mig synes, som jeg krysted
Hele Skabningen til Brystet!
(SS b. I, 1, 157 og 162)
I eventyret ”Annalina” prøver feen ”den smækkre Salicine at klynge sig forgjæves til Pilekvisten” (SS b. IV, 3, 3).
Fra diktet ”Følg Kaldet!” nevner Fægri ”Fnokkers fine Fnugg Piletræ sig spinder” (SS b. I, 3, 390). Dette er en observasjon man inderlig vel forstår når man har vært utsatt for drivende skyer av frø fra en stor bestand.
Forrige artikkel: Vendelrot    Neste artikkel: Vindel

Se også "Wergeland som blomsterinspirert dikter".
Kilder og opplysninger om forfatterne i "Wergeland som botaniker"

Inger Nordal og Klaus Høiland, 4. juni 2008 | Skriv ut siden