Sorgens Poesi er Stumhed. Aandens Øre hører den.

Se flere sitater

I en lesebok Wergeland utgav mot slutten av sitt liv, definerer han farse-genren slik: ”Mindre satiriske Stykker, hvori Forfatteren tager mindre Hensyn til Scenen end til at slippe sit Lune løs, kaldes Farcer”.

Farsen er en gammel teaterform, kjent helt fra middelalderen. Den preges av grovkomiske virkemidler, men handling og konflikt kunne også ha seriøs betydning (f.eks. en rekke av Wergelands farser). Farsen regnes gjerne som den ”laveste” teaterformen innenfor komisk diktning. Den danske dramatiker og kritiker Johan Ludvig Heiberg omtalte i samtiden farsen som ”Det, som er beregnet paa en Kunsten uværdig Effect, frembragt ved Midler som ligge udenfor dens [dvs. Kunstens] Sphære”. Men samtidig legger han til at ”Ordet Farce er tvetydigt. Dette Ord tages nemlig ogsaa i en god Bemerkelse, og betegner de burleske Stykker”.
Wergeland skrev farsene under pseudonym
Wergelands mange farser, skrevet under pseudonymet Siful Sifadda, kunne være forsynt med en rekke ulike undertitler som ofte antydet noe om innholdet: Farce, Et somdetbehagereder, Fastelavnsris, Syttende-Mai-Stykke, Nissespil, Fugle- og Blomsterstykke osv. Undertitlene antyder også at dagsaktuell satire var et vesentlig element i Wergelands farsediktnig.
Siful Sifadda forsvarte seg tidlig mot beskyldninger om at hans farser skulle oppfattes som personlige angrep på navngitte personer. I Morgenbladet 27. oktober 1829 skrev han: ”under dette Pseudonym [dvs. Siful Sifadda] fremtræder en retsindig norsk Yngling, talende sin Sjæls Tanker til sine landsmænd [med] Iver for den gode Sag og Afsky for Alt hvad der er denne fordærvende!” Nærmere ti år og en rekke farser senere leverer han 7. november 1838 et nytt forsvar i avisen Christiania Intelligenssedler, der han peker på at det er umulig å være alle til lags, men han vet allikevel at ”Sifuls Farcer” har hatt god virkning. 
 

Vigdis Ystad. Professor i nordisk litteratur ved Universitetet i Oslo siden 1978. Hovedredaktør for den historisk-kritiske utgaven Henrik Ibsens skrifter. Bøker og artikler om norske forfattere fra 1800- og 1900-tallet.

Vigdis Ystad, 14. januar 2008 | Skriv ut siden