... og jeg skal overnikjøbet give dine Skillinger den Egenskab, at de blive til Dalere, naar du blot snuer dem dygtig.

Se flere sitater

Aftenpostens kronikk 5. mai 1952 (feilaktig datert 3. mai)

Jeg ga i min forrige artikkel bakgrunnen for at Henrik Wergeland, fem år etter at han var blitt teologisk kandidat, tok fatt på et helt nytt studium, nemlig det medisinske. Og jeg nevnte at det nu var lykkes å oppspore et dokument som inneholder personlige uttalelser fra samtlige hans universitetslærere om «hans udviste academiske Forhold» som medisinsk student. 
    Kollegiets skrivelse til Det medisinske fakultet som også foreligger i arkivet, lyder slik: 

        Fra 
        det academiske Collegium. 
I anledning af den med 2de Bilage hosfølgende Skrivelse fra Candidat Henrik Wergeland, hvis Hensigt formeentlig er at erholde vedkommende Universitetslæreres Vidnesbyrd om hans udviste academiske Forhold i den Tid han, efter at have absolveret den theologiske Embedsexamen, har studeret Medicin her ved Universitetet, skulde Collegiet tjenstligst anmode de ærede Herrer om behangentlig at meddele Deres Erklæring. – 

    Christiania den 20de Juni 1836.
Hersleb. Steenbuch. Jac. Keyser. N. Sørensen. Hansteen. Lundh. 
    Til 
    DHrr Lærere 
    ved det medicinske Fakultet 
    samt Professorerne Rathke 
    og Keyser. 

                            J. Falch.

Rathke og Keyser var professorer henholdvis i naturhistorie og i fysikk og kjemi. De tilhørte Det historisk-filosofiske fakultet. Det matematisk-naturvitenskapelige fakultet ble først senere utskilt som eget fakultet. 
    Professor Rathke som doserte både zoologi og botanikk, var opprinnelig Wergelands privat-præceptor. Dette står anført i Det medisinske fakultets Inscriptionsprotocol som imidlertid samtidig opplyser at han 7. oktober 1834, da han skrev seg inn som medisiner, har «valgt Professor Holst» til sin privat-præceptor. 
    Det dokument som inneholder hans læreres uttalelser om hans forhold, gjengis her in extenso:
I Anledning af den i vedlagte Colleg. acads Skrivelse forlangte Erklæring kan jeg, for min Deel, bevidne, at H. Wergeland har i 2 Aar været en opmerksom Tilhører ved de kliniske Øvelser i Rigshospitalets Sygestuer –

N. Sørensen


Jeg kan give ham følgende Vidnesbyrd. – At Hr. Candidatus Theologiæ H. Wergeland i 2de Aar med Flid og Orden har besøgt mine Forelæsninger over Anatomien, Physiologien og den legale Medicin, ligesom han ogsaa i næst afvigte Vinter deltog i et Examinatorium over Phsyiologien og den legale Medicin, ligesom han ogsaa i næst afvigte Vinter deltog i et Examinatorium over Physiologien, bevidner

M. Skielderup


Candidatus Theologiæ H. Wergeland har med Flid besøgt mine Forelæsninger over Chirurgie og Fødselsvidenskab, saavel som de cliniske Øvelser paa Rigshospitalet, og derhos deeltaget i Forbinding af de chirurgisk Syge – – 
    hvilket herved bevidnes

Thulstrup


Hr. Candidatus Thelogiæ Henrik Wergeland har i halvandet Aar med Flid og Opmerksomhed besøgt mine Forelæsninger og Examinatorier over Pharmakologie, Toxikologie og speciel medicinsk Therapie og paa Examinatorierne viist at have en med Hensyn til hans korte Studietid usædvanlig god Fremgang.     
    Chiristiania den 24 Juni 1836.

F. Holst


Saavidt jeg erindrer, har Candidat Wergeland flittigen besøgt mine Forelæsninger over Bandagelæren og Kliniken paa Hospitalet, paa de andre Forelæsninger, jeg har afholdt i den tid, han har studeret Medicin, har jeg derimod ikke seet ham uden enkelte Gange. 
    Christ. 24. juni 1836.

Chr. Heiberg


Efter det academiske Collegiums Ordre har jeg, som bekjendt, engang været i den ubehagelige Nødvendighed at maatte foreholde hr. Studiosus Henric Wergeland hans efter Collegiets Dom mindre passende Opførsel. Hans Fremgang paa hans nærværende Bane har jeg, for min Deel, endnu ikke havt tilstrækkelig Anledning til at bedømme. 
    Christiania, d. 25. Juni 1836.

Rathke


Candidatus Theologiæ Hr. H. Wergeland har i flere Semestre flittigen besøgt de ehemiske Forelæsninger (og, saavidt jeg har erfaret, i den Tid han har studeret Medicinen vist en upaaklagelig Vandel).1 
    Christ. d. 26. Juni 1836

Jac. Keyser


På basis av disse enkeltuttalelser har så fakultetet 29. juni 1836 formet sitt svar til Det akademiske kollegium. Dette svar er sitert i Kollegiets svarskrivelse til Henrik Wergeland av 14. juli 1836 som det har lykkes å finne en avskrift av i Kollegiets protokoll:

Foranlediget af at De i Skr. af 18. f. M. har henvendt Dem til det akad. Koll. med Begjæring om at blive meddeelt Vidnesbyrd angaaende Deres akadem. Forhold i den Tid De, efter udholdt theologisk Embedsexamen har studeret Medicin ved Univ. – har Kollegiet henvendt sig til Lærerne ved det medic. Fakultet samt Prof. Keyser som Lærer i Chemie, hvilke i Skr. af 29. Juni sidstl. have bevidnet:

«at Candid. theologiæ H. Wergeland i de fire Sidste Semestre har med Flid, Orden og Opmerksomhed hørt Forelæsninger over flere af Lægevidenskabens Discipliner og Chemie, og at han har deeltaget i Examinatorier over Physiologie, Chirurgie, Pharmakologie og speciel medicinsk Thereapie, i hvilke tvende sidste Fag han har viist at have gjort en med Hensyn til hans korte Studietid usædvanlig god Fremgang».

Med Hensyn til Deres Forhold som midlertidigen beskikket 2den Amanuensis ved Univ. Bibliotheket, har Bibliothekaren i en under 26. Mai sidstleden afgiven Erklæring anført:

«At Candidat Wergeland i de 3 Mdr. han har været ansat ved Universitetsbibliotheket har varetaget de ham paaliggende Forretninger med største Nøiagtighed og Flid».

De opplysninger disse dokumenter gir, er i flere henseender interessante. Det viser seg at Henrik Wergeland som har studert medisin i nærmere to år, såvisst ikke bare har beskjeftiget seg med det vi nu ville kalle førsteavdelings-fag. De nuværende førsteavdelings-fag har den gang tydeligvis ikke vært atskilt fra de kliniske studier på hospitalet slik som nu. Wergeland har fulgt forelesninger over farmakologi, indremedisin, kirurgi, bandasjelære og rettsmedisin, ja, endog over fødselsvitenskap, et fag som nu er henlagt til den siste, avsluttende del av studiet. Han har vært en oppmerksom tilhører ved de kliniske øvelser på Rikshospitalet og deltatt i forbinding av kirurgiske pasienter, kort sagt: Han har under sitt studium hatt kontakt med de syke og med alle medisinens viktigste – også de kliniske – disipliner. 
    Man har inntrykk av at fakultetet gjerne har villet avgi en velvillig uttalelse, for professor Holsts bemerkning om hans usedvanlig gode framgang er, som vi ser, tatt med i fakultetets konsentrat av professorenes enkeltuttalelser. 
    Og Kollegiet på sin side unnlater i sitt svar til Wergeland å nevne at man også har henvendt seg til professor Rathke som tidligere – da han var teologisk student – har måttet meddele ham en reprimande. I kollegieprotokollen er professor Keysers navn klusset tykt over et annet – opprinnelig skrevet – navn, sannsynligvis Rathkes. 
    Som man ser av Kollegiets brev til Wergeland var han nu midlertidig blitt ansatt som II. amansuensis ved Universitetsbiblioteket, og denne bibliotekstjeneste fortsatte han helt til han 14. november 1840 ble riksarkivar, som byråsjef under finansdepartementet. – I samme statsråd ble, i parentes bemerket, hans antagonist J. S. Welhaven konstituert som lektor i filosofi ved Universitetet. 
    Det fremgår av flere av Wergelands brever at det opprinnelig var hans hensikt «at fuldføre det medecinske Studium» ved siden av sitt arbeid på Universitetsbiblioteket. Men det viste seg nokså snart at «min Ansættelse ved Bibliotheket vanskeliggjorde en anstrenget Fortsættelse deraf», noe man mer enn lett forstår når man tenker på alle de andre jern han stadig – også gjennom disse år – samtidig hadde i ilden. 
    Dette vil vi se litt på i en siste artikkel hvor vi også vil drøfte spørsmålet: Hvilke spor har Wergelands medisinske studier etterlatt seg i hans senere produksjon?

 

professor. dr. med. Otto Lous Mohr (1886–1967), 26. mai 2008 | Skriv ut siden